Krigslive Reglerne
Download Dit scenarie Baggrund Forfattere og Betatestere

Krigslive reglerne v 2.0 er resultatet af mange måneders arbejde, og bygger på endnu mere arbejde af arrangørerne af de to første Krigslive scenarier. Der har været afholdt live rollespil med og om krig, kaldet krigslives i mange år, men de regler som dette sæt originalt bygger på, startede en ny genre - nu kendt som Krigslive.

Formålet med dette regelsæt er, at skabe ét solidt og gennemarbejdet sæt regler, der kan bruges til et hvilket som helst Krigslive, uanset setting, spilverden og arrangørgruppe.

Vi har valgt kun at beskæftige os med de regler der gør Krigslive til noget helt specielt, altså reglerne for kampe og enheder. Derudover laver vi en arrangørvejledning, hvor man vil kunne se hvilke muligheder man har for at tilpasse Krigslive reglerne, forslag til sikkerhedsregler, forslag til alkoholpolitik og andre ting.

Over de kommende par år, er det meningen at dette regelsæt skal opdateres, ligesom der skal skrives tillæg om de forskellige hære der har været, og skal bruges til Krigslive scenarier. Disse tillæg, sammen med den nyeste udgave af reglerne vil altid være at finde her på Krigslive reglernes hjemmeside: www.krigslive.dk/regler.


MVH
Regelgruppen, juni 2007



Download: Krigslive reglerne v. 2.0


(p) 2007 Pi-Hus.dk - web udvikling og design